NIVEAUER
Beskrivelse af niveauer i Nexus
En gennemgang af niveauer for undervisninghos Kinbaku Nexus
Beskrivelserne indeholder det vi forventer, at man som par har styr på, før man kommer til undervisning på det angivne niveau.
Et højere niveau forudsætter naturligvis, at kravene fra forudgående niveauer også er opfyldt.

NIVEAU 1
Kurser med 1 knude er for jer, der kun har lidt eller slet ingen erfaring med reb. Her starter vi helt fra bunden med grundlæggende teknikker og et primært fokus på at opleve og nyde hvad reb kan.
Herunder ses en oversigt med aktuelle arrangementer og holdforløb på dette niveau

NIVEAU 2
På kurser med 2 knuder forventes det, at I kan binde single og double column ties. At I har forståelse for friktioner, tension og rebføring, placering af reb på kroppen, nerver og blodcirkulation.
Rigger uddybet
Her forventes det at du kan binde single og double column ties, og du har øvet dem flere gange. Du kan holde tension på dine reb. Du kan de basale friktioner i kinbaku, rebforlængelse og afslutninger på reb.
Du ved noget om rebets placering på modellens krop. Hvor er der risiko, og hvor er det uhensigtsmæssigt at placere reb.
Model uddybet
Vi forventer, at du har haft reb på din krop. At du har mærket både lette og lidt strammere reb. Og at du har en begyndende fornemmelse for, hvorhenne på din krop reb er godt, og hvornår du skal sige stop.
Herunder ses en oversigt med aktuelle arrangementer og holdforløb på dette niveau

NIVEAU 3
Erfaring med suspensionlåse og semi-suspension forventes. Forståelse for sproget og de begreber der bruges i Kinbaku.
Rigger uddybet
Du kan foretage sikre semi-suspensions uden supervision. Du har styr på mainline låse på bambus. Du har prøvet at hæve og sænke en meget loadet mainline. Du har forståelse for terminologien i kinbaku og har flere bindinger med i bagagen du kan binde uden støtte.
Model uddybet
Du har erfaring med semi-suspensions i flere forskellige bindinger.
Du har prøvet at kommunikere med din rigger under pres, f.eks. under en udfordrende situation eller binding. Du kan sige til og fra, ud fra dagsform og kendskab til din egen krop og grænser.
Herunder ses en oversigt med aktuelle arrangementer og holdforløb på dette niveau

NIVEAU 4
På kurser med 4 knuder forventes I at have erfaring med suspensions og at selvstændigt kunne lave sikre ophængninger.
Rigger uddybet
Du har erfaring med at sammensætte bindinger til full-suspensions. Du ved hvordan I kommer op og ned fra en suspension. Du har valgmuligheder for overkropsbindinger der kan bruges til suspension. Du kan binde de basale elementer fra kinbaku effektivt, også i luften.
Model uddybet
Du har et godt kendskab til din egen krop og erfaring med full suspensions i reb. Kendskab til nerver og blodcirkulation. Du har en afklaret risikoprofil (som riggeren kender) og kan bruge din vejrtrækning til at støtte dig i krævende situationer.
Herunder ses en oversigt med aktuelle arrangementer og holdforløb på dette niveau

NIVEAU 5
Her forventes, at rigger og model er erfarne og kan lave sikre suspensions med transitioner.
Rigger uddybet
Du har dyrket og øvet komplekse positioner i luften og transitioner mellem dem. Du kan tage bindinger af og sætte nye på mens din model er i full-suspension. Du evner at binde hurtigt og effektivt, uden at bryde med sikkerheden i dine bindinger.
Model uddybet
Du har stor erfaring med full suspensions. Gode og præcise kommunikationsevner i reb - også under pres. Du har et ønske om at blive udfordret og presset - fysisk og mentalt.
Herunder ses en oversigt med aktuelle arrangementer og holdforløb på dette niveau
